Iris året rundt DEL 1 : Her viser jeg nogle af de første iris som blomstrer, reticulatairis som hører til gruppen af løgiris.
Iris året rundt DEL 2 Denne udgave omhandler Junoiris,som blomstrer samtidig og i forlængelse af reticulatairis.
Iris året rundt DEL 3 : De første lave skægiris, arter og hybrider.
I sidste del var jeg inde på de lave skægiris, denne gang skal vi ha fat i den næste gruppe af skægiris som starter deres blomstring, nemlig de mellemhøje IB og BB og for overskuelighedens skyld er alle betegnelser vedr. skægiris her:
MDB: Miniature Dwarf Bearded de helt små arter samt hybrider.
SDB: Standard Dwarf Bearded de lidt større , iris på ca 20-30cm
IB: Intermediate Bearded mellemhøje iris ca 40-70cm
BB: Border Bearded Det vi kender som alm gammeldags skægiris , knapt så store som TB samt en anelse tidligere blomstring.
TB: Tall Bearded de høje iris, kan ofte blive over 1 mtr med store blomster.
MTB: Miniature Tall Bearded som TB men blomsterne er små.
Iris imbricata
En af de arter der hører til de mellemste iris, som gror naturligt i området omkring Kaukasus,videre østpå samt tillige i Iran ,østlige Tyrkiet.
Min variant er fra frø, men fælles for alle varianter er form og farve som foto, rhizomet er som alm skægiris, denne art her foretrækker et solrigt og tørt voksested, men kan sagtens overleve i DK,dog kan rhizomerne rådne i meget våde vintre.
Højden er 40-70cm med 8-10 blomster på hver stængel, en fin iris til det solrige sted,dog er bladene ikke så dekorative som de andre skægiris når de er afblomstret!
"Gnu Rays"
Et eksempel på en IB, mange af de iris i denne gruppe er meget farverige og med stor kontrast i farver samt skæg, da de typisk er krydsninger mellem TB og SDB, og pga de forskelligt kromosontal i de to iristyper ,vil afkommet ofte være sterilt, dvs ingen frøsætning,dog er der undtagelser og særligt i de seneste år er flere fertile IB iris dukket op.
IB hybrid
Til denne gruppe af iris hører også den vi kender som Iris germanica,som er naturligt hjemmehørende i det sydlige Europa , bl.a også her i Spanien hvor man kan møde den overalt i den samme violette/blå nuance, fotoet over er en af mine egne krydsninger hvor germanica stamtypen indgår.
"Delerium"
Da mange af de iris her ikke sætter frø deler de sig rimeligt hurtigt og i løbet af få år kan man ha rigtig mange planter , som er velegnet til plantning i forgrunden af div bede, men også gode i store potter,som dog bør omplantes mindst hver 3 år.
Blomster-størrelsen på de her iris er noget mindre end dem vi kender fra TB iris,så hvis man ikke er til de store voluminøse blomster var det måske en god ide at prøve disse IB iris.
"Dude"
En af Keith Keppels hybrider ,foto lånt fra nettet.
Sæsonen for skægiris er rimelig lang hvis man medtager de små lave af slagsen, og indenfor hver enkelt gruppe kan der være et stort intreval i blomstringen, nogle iris er meget tidlige andre meget sene, generelt vil man kunne ha de fleste grupper af skægiris i blomst samtidig dvs de sidste SDB og til de første TB.
"No Restraint"
En ny IB hybrid her i 2013 fra Paul Black, skøn iris,med et flot skæg,foto her er fra Facebook gruppen Iris Lovers.
"Tauris"
Samtidig med IB iris blomstrer starter også de tidlige arilhybrider som denne lyse elegante "Tauris" en af l.Ransoms hybrider (I.hoogiana x "Tabriz" ) hvor regelia arten hoogiana indgår,hvilket ses tydeligt, i næste del af denne føljeton vil jeg vise lidt ariliris,arter såvel som hybrider.
"Blue Arts"
En rigtig supergod iris,meget hårdfør og blomstrer stort set hvert år uanset vanskelige forhold, det var en af de mest trofaste af de her ariliris jeg havde i DK, deler sig hurtigt , vokser optimalt med tørre somre , som i Tauris er iris hoogiana forældre til denne iris.
Har man et solrigt sted vil denne iris være en god repræsentant for arilgruppen, der er rigtig mange blomster på hver stængel, og selve planten er meget elegant i udseende.
Nydelige iris som alltid! Jeg synes at dIne mørke hybrider er så flotte :)
SvarSletTak indenfor iris er der virkelig mange fantastiske blomster.
SletHej Jan
SvarSletSpændende billeder og læsning som altid.
Det var nyt for mig: TB og SDB har forskelligt kromosomtal (og sterilt afkom). Men de bliver da oftest begge kaldt I.germanica? Er de nye ikke sterile kromosomfordoblede? lyder da som om man burde adskille disse 2 (måske hele gruppen?) i det antal arter der oprindeligt har været?
Blue Arts ser dejlig ren ud - havde du den på friland her i DK?
Hej Karsten
SletFor at tage det sidste først, ja jeg havde Blue Arts på friland , den var blandt de første rhizomer jeg fik fra ASI tilbage i 90erne,vil dog sige den skal stå veldrænet og selvfølgelig solrigt, forskellen i vækst fra DK og her er enorm, her skal den omplantes minimum hvert 2 år!
Der er meget stor variation i kromosontal indenfor iris,og specielt er gruppen af IB mere steril end de andre grupper, du kan godt krydse tetraTB med tetraSDB, men f.eks hvis det er 48x44,hvilket skulle gi en iris med 46kromosoner(normal deling)dvs 2 sæt kromosoner af 23!!
Efter ca 1925 er de fleste TB hybrider tetra, det ses tydeligt hvis man sammenligner med gamle hybrider fra århudredeskiftet som man stadig kan finde i gamle landbohaver!
Indenfor gruppen af de lave arter er der vidt forskelligt kromosontal.
Betegnelsen germanica er oprindelig betegnelsen for en naturhybrid af forskellige skægiris fra middelhavsområdet, men er idag hæftet på alle skægiris,tyskerne bruger germanica navnet i deres klssifikation f.eks germanica nana (SDB).
I dag er der kommet flere arter til, fordi man har adskilt en gruppe af iris som tidligere gik under samme artsnavn, men hvis du eller andre har mod på den mere tekniske side af sagen kan jeg anbefale denne side som er på engelsk , men yderst interesant http://www.telp.com/irises/species.htm
Hov Jan
SletBlev mit svar her væk? - måske du har det som mail?
Hej Karsten
SletJa tak jeg fik det på min mail.
Der er nok nogle ting i irisgruppen som stadigvæk trænger til en forenkling osv.
Jeg har set dit indlæg og den fine iris variegata, jeg havde den i DK, men har vist ikke fået den med herned.
Hvor er der mange fine iris, man kan jo gå hen at blive afhængig af dem også :) IB hybriden og Tauris er nok de flotteste i dag.
SvarSletMan kan nemlig let blive ramt af irisfeberen , jeg må med skam fortælle at netop den IB hybrid er blevet tyndet gevaldig ud, den havde delt sig eksplosivt, så en trillebørfuld er blevet kørt til kompost!!
SletSå nydelige Iris!! :)) Ha en fin kveld og ei god helg:))
SvarSletTusind tak , det er godt med en fin lille blomst her i januar :)
SletRigtig god weekend
Du fik vist det forkerte svar:)
Sletja de er meget smukke allesammen!!