torsdag den 20. juni 2013

Lidt af hvert

Som i Danmark fik vi en ordentlig skylle her tirsdag,20mm på en halv time,heldigvis var der ingen blomster eller planter som blev ødelagt,og nu er ukrudt og jorden nem at arbejde med...nogle dage.
Ja det er ikke iris alt sammen:) Cristina har i år plantet 3-4 roser i nærheden af vores redskabshus og hvor vi sidder og nyder kaffen! ,denne hvide skulle sammen med en rød,gerne klatre op af en bue som indgang til vores læsted bag redkabshuset.
En opstammet gul som lige nu er totalt fyldt med blomster.


Vi har 4 dværghøns som hver dag er ude,mens vi arbejder på marken,her roder de i gamle irisstængler efter smådyr,ellers er ynglingsstedet vores mur mod øst hvor der er store sten,der kan de bruge meget tid.
Lige nu er en del potter med små nelliker i blomst!!
Vores spuriairis er ved at gå ind i den sidste fase af blomstringen,men de har været en velkommen forlængelse af sæsonen,jeg vil en af de næste gange lave et indlæg om netop denne type iris..
I søndags var vi på en lille tur rundt hvor vi bl.a besøgte byen Ferena og fandt dette smukke hus.
Anacamptis pyramidalis
Lige uden for denne by var der flere blomsterenge,med mange spændende vilde planter bl.a denne lille fine orkide.
Martagon "Gaybird"
Liljerne er så småt begyndt blomstring,vi har ikke så mange martagon på marken men denne blomstrer lige nu.
I maj havde vi "Åben have" hvor der bl.andre kom en anlægsgartner som var meget betaget af vores projekt,han har en blog som kan ses her med fotos fra besøget på vores mark:








mandag den 17. juni 2013

IRIS TIL SALG

Som nogen måske har bemærket har vi lidt flere iris end i en normal have,det er stadig en hobby ,men samtidig håber vi at kunne sælge lidt,til at dække vores omkostninger..og da der hele tiden kommer nye til vil det være godt med lidt ekstra plads:)
Dusky Challenger.
Vi har et lille udvalg af de høje skægiris ,det meste er egne hybrider uden navn,alle vores iris kan ses her:


Fragten til Danmark er billigere end fragt indenlands i DK!!

Evt spørgsmål kan sendes til min mail:



irisgrower54@gmail.com


tirsdag den 11. juni 2013

Eremus

På marken er de store iris ved at være forbi,lige nu kan vi nyde spuriairis,som imponerer med deres kraftige vækst og fine blomster,hemerocallis er  ved at sætte knopper,liljerne vokser også ok og vil blomstre snart,og lige nu er Eremus startet blomstring,vi har indtil videre kun denne ene type, men en masse frøplanter af mixede farver på vej.
En flot blomst som vi helt sikkert vil plante flere af,de trives vældig fint her .


mandag den 10. juni 2013

Pacific Coast Iris.

Jeg havde tidligere  truet med at vise nogle iris fra denne del af irisverdenen , lige nu er de sidste blomster ved at springe ud, sæsonen har varet lang tid ,de første blomster kom i starten af maj ,men nu er det slut, der kommer senere en masse frø:).
 Havde håbet på flere planter i blomst,der var 22 forskellige med blomst i år ,måske kommer der flere til næste år!
Man gemmer ellers altid det bedste til sidst,men her kommer det først,en suveræn flot hybrid med store blomster og utrolig farvekombination,der kom 4 blomster i år,hvilket er ok.
Som hybrid findes det stort set ikke bedre.


Jeg har fra sidste års frøliste valgt frø fra mange moderplanter med lidt creme/varme farver,og her er et af resultaterne.

Typisk form og vækst af PCI,noget løv er kraftigere end andet og enkelte blomster rimelig høje ca.40cm


Også en meget fin sag,det som er typisk på PCI er den fine åretegning som ses på alle blomster,såvel hybrider som rene arter.
Violet er som i andre iris også en dominerende farve i Pacific Coast Iris.

Det er specielt indenfor de sidste 20-25 år der er kommet skub i krydsninger ,og man ser mange nye navngivne sorter hvert år.
Nogen kalder de her iris for "Orkideiris"

PCI har deres naturlige voksested på den amerikanske vestkyst ,deraf navnet,der findes 11 arter spredt langs kysten og ind i landet,nogen arter med større udbredelsesområde end andre,hårdførhed og grovillighed varierer også fra art til art.
Superfin  med den lyse kant ,desværre knækkede stænglen så der bliver ikke noget frø i år!

Ret hurtigt efter blomsterne er væk begynder frøkapslen at vokse,hvis ellers den er bestøvet,men PCI bestøves meget let af insekter mm.


Fløjl at se på!!

Her er arten Iris tenax blandet ind i denne hybrid,I tenax er sammen med iris douglasiana en af de mest hårdføre PCI til udendørs dyrkning i DK.

Hvis man vil forsøge sig med disse iris,vil jeg klart anbefale at starte fra frø,da det er nemt og hurtigt.
Ved udendørs dyrkning :så frøet på voksestedet ,derved minimeres risikoen for at miste planten pga flytning fra potte til voksested,sur veldrænet jord  evt iblandet fyrrenåle!!-,en del sol til planten vil nok være at foretrække i DK,desværre kan de godt gro nogle sæsoner for så pludselig at forsvinde,problemet er tit for meget frost om vinteren,meget våde somre ,dårligt dræn.


Ved dyrkning i potter bør man kun dyrke 1 plante(1frø) pr 5 ltr potte da de breder sig rimeligt hurtigt,efter at have nået en vis størrelse,det første år holdes de fugtige hele tiden efter spiring.




Mange af arterne varierer utroligt meget i farven,fra lyse nuancer over til mørk violet,en af dem er iris douglasiana som ses på fotoet ovenover .

Hvis man vil forsøge sig med indkøb af planter,er det bedst fra midten af oktober,hvor de er begyndt at sætte nye rødder,og i det tilfælde vil jeg anbefale potte-kultivering,enten i drivhus ,indendørs et forholdsvis tørt og køligt sted.

Man kan blive medlem hos Society for Pacific Coast Native Iris,hvor der er mulighed for at købe frø som normalt leveres i starten af året:
En af de sidste blomster af PCI på vores mark!

Her et link til sidste indlæg om iris til den fugtige jord:


fredag den 7. juni 2013

IRIS Igen.........

Vil vise lidt flere iris herfra marken,vi havde lige en regnbyge med is, natten til igår- 60 mm -den rensede totalt ud i hvad som var af åbne blomster,nuvel TB sæsonen er aligevel snart forbi og kun få blomster tilbage,der er lidt sibirica som blomstrer,tror ikke jeg vil bruge så meget tid på dem,lader til vi har det for varmt,men vil lige se denne sommer med.
Denne gang lidt iris til den fugtige jord.
"Fourfold Blue"
En af Tambergs fine hybrider fra interspecies kryds :(I. versicolor x I. laevigata) og formen på blomsten ligner da også en iris laevigata,den er meget robust og kan gro i alm havejord,breder sig fint og sætter frø.

"Fond  Kiss"
En fin lille sibirica med en skøn violet/pink farve.

"Ally Oops"
Jeg har før vist denne fantastiske hybrid fra tetra sibirica x iris prsudacorus,den gror rigtig godt,elsker våd jord ,men kan også gro under mere tørre betingelser,deler sig rimelig hurtigt,vi vil ha den til salg næste år!
Her er et link hvis man vil læse mere om dens oprindelse:
"Krill"
Mens vi er ved iris pseudacorus,er her en af de mange hybrider /kloner som er navngivet af pseudacorus.

Iris pseudacorus "Alba"



"Berlin Tiger"
Igen Tamberg hybrid,men kommer fra et såkaldt beepod.dvs man kender moderen,i det her tilfælde en anden pseudacorus hybrid"Holden Clogh" som så har sat frø fra ukendt far, tak til humlebiernes ihærdige arbejde:)
Iris x "Appointer"
Her er det et kryds:"Berlin Tiger" x Iris versicolor "Mysterious Monique" her hos os vokser den moderat,med fine blomster.

Iris versicolor "Mint Fresh"
En  versicolor med flot farve,den gør ikke meget væsen af sig ,men er befriende anderledes,kan blive op til 60cm høj,her næppe mere en 30cm.

"Bluebird Fountain"
Så er vi tilbage med endnu en Tamberg hybrid,en rigtig flot blomst fin vækst,den stammer fra  iris versicolor x tetra setosa, den har lidt bredere blade end sibiricairis.

Iris missouriensis
En Iris med et stort udbredelsesområde i USA, mit eks er fra frø sået 2,5 år siden,den kan være  varieret i tegning og farve ,højden 30-60 cm,kan gro flere steder med her holder den af fugtig jord.


Iris versicolor/sibirica
Tilsidst en lille frøplante som dukkede op blandt mine spuriairis,ukendt oprindelse men klart en iris som hører til ovenævnte gruppe.














onsdag den 5. juni 2013

Iris og de første liljer.

Det kniber stadig med tiden til at skrive blog,solen skinner og meget som skal laves,vi har stadig masser af iris i blomst,selvom man godt kan se de er begyndt at visne ned,de første spuria er startet sammen med sibirica iris.
Her kommer en række fotos af hvad der er lige pt.
De mørke iris er nogen af de sidste til at blomstre,flotte er de med den fløjsagtige overflade.
"Dusky Challenger"
En stor kraftig iris,som gror godt,og hvert år imponerer med den mørke farve.
En af mine hybrider fra i år,dejlig blåviolet farve.

13-92
En af mine hybrider som jeg forventer meget af de kommende år,den har alle de rigtige kvaliteter.
Denne tror jeg også kan blive god til næste år,det er første år som den er i blomst.
En af de første spuriairis i år,denne er fra frø sået 2,5 år siden,jeg har ikke noget navn på den.


Spuria "Medallion"
Den højeste spuria vi har lige nu,godt 1,25mtr,meget kraftig vækst,superflot blomst,de gyldne farver er typisk for mange spuria.
iris sibirica "Summer Revels"
Der er også gang i de forskellige sibiricairis og andre typer iris for fugtig jord.
Årets første lilje!
Denne fine røde asiatiske lilje var først ude ,et  løg fra Ole Larsen,en klassisk lilje fra denne gruppe.
Martagon var albiflorum
Næsten samtidig med den lille røde lilje var også denne skønne variant af martagon album, flottest er den lige når den er åbnet som her,senere bliver farven mere creme.
Aftenstemning fra igår!!