onsdag den 31. oktober 2012

Dagens Iris

TB - Coffee Whisper
En af mange skønne hybrider fra Barry Blyth i Australien, og hans Tempo Two nursery
Her er et link til deres side: http://www.tempotwo.com.au/Tempo_Two/Welcome.html

Der er specielt 2 TB iris der er kommet fra Barry Blyth som virkelig er blevet benyttet flittigt i krydsninger, det er "Louisas Song" og "Decadence"
Store flotte blomster med  stærke frøplanter som vil præge kommende generationer af TB hybrider.

tirsdag den 30. oktober 2012

Dagens Iris

TB Superstition

En af de mange mørke skægiris som findes, denne her i en varm violet tone, som lige når den springer ud er "sort" i farven , men hurtigt skifter til den farvetone som billed.

ø

mandag den 29. oktober 2012

Dagens Iris

Eye of the tiger
Dagens Iris er en  af de såkaldte hollandske iris, som findes i mange flotte farvevarianter, løget plantes her om efteråret, hvor de første blade skyder frem inden frosten, og til foråret kommer stænglen med blomst.

.
Disse iris er prisbillige og supergode som snitblomster, de sælges tillige om foråret , men det kan ikke anbefales at plante dem på det tidspunkt.


lørdag den 27. oktober 2012

Dagens Iris

Dagens iris er en af mine egne hybrider med betegnelsen SDLG 30, det er en TB iris, men med mindre blomster en gennemsnit, de er meget harmoniske at se når der er flere udsprunget blomster på stænglen.

Næste "Dagens iris" kommer på tirsdag, da vi tager et par dage til Barcelona..

fredag den 26. oktober 2012

Dagens Iris

Vil for et stykke tid ha et indlæg som jeg kalder "dagens iris", kan  blive kort eller lang tekst , måske kun foto, vi får se :)
Iris iberica var elegantissima
En af mine yndligsiris fra Arilgruppen, rent faktisk er det et gammelt foto fra haven i DK, taget som dias i 96.
Denne iris stammer fra Tyrkiet-Armenien og det område,planten bliver 20-25 cm med typisk 1 blomst , sommetider 2, stænglen noget længere end bladene, denne type iris kan vokse et meget veldrænet sted i haven i fuld sol, men gror optimalt  hvis sommeren er tør , hvor bladvæksten forsvinder helt væk, for at komme igen med efterårets regn.
Jeg vil fortælle mere om disse specielle iris senere i "Iris året rundt"

tirsdag den 23. oktober 2012

Fritillaria lusitanica

Selvom det  ikke lige er tiden for fritillaria synes jeg aligevel  jeg vil vise lidt billeder af vores "spanske fritillaria".

Her i vores område er   denne fritillaria naturligt hjemmehørende , og hele området mod pyrenæerne hvor der tillige findes fritillaria pyrenaicum.
Mellem de mange vinmarker og oliventræer findes der masser af  udyrket jord med naturlig bevoksning, og her skal f.lusitanica findes. 
Her ses et typisk voksested for Fritillaria lusitanica-  lav buskbevoksning, græsser, let stenet jord , samt måske  selskabsplanter i form af eks narcissus, ophrys -tulipa sylvestris mm.
Jeg har fundet en 6-8 lokaliteter hvor der vokser ca 25-50 planter i gennemsnit, det kan være lidt svært at spotte de rigtige steder dels fordi planten skjuler sig virkelig godt mellem bevoksningen, samt jordforhold skal være rigtig!
Her ses tydeligt hvor forskellige former som kan  forkomme, selv på et begrænset sted, fælles for diverse varianter er dog stængel og bladform, men som det ses på billedet er også højden meget forskellig, samt str. på selve blomsten, og ikke mindst graden af "tern-mønster" .
 
 
Tit vokser løget gemt godt under rosmarinbuske, hvor planten er svær at   se umiddelbart.
Det er faktisk ret små løg -1-2cm- som giver en blomsterdygtig stængel, disse løg ligger ca 6-10 cm dybt i den stenede og lerholdige jord.
 
Her er det en meget mørk variant, uden særlig meget "tern"
Der typisk 1, men sommetider 2 blomster pr stængel på f.lusitanica .
En flot lys variant.
Alle disse varianter fremkommer ved naturligt bestøvning igennem masser af år.Det er dog langtfra alle planter man finder frøkapsler på!
En form her med meget åbne kronblade.

Det er ikke kun udvendig at de fleste fritillaria er smukke, men indvendig med deres ternede"look" indersiden af blomsten er ofte meget blank som det måske kan anes her .
En lækker mørk variant med lille kompakt blomst.

Der findes ca 130 arter af fritillaria, jeg vil nok senere beskrive nogle flere arter her på bloggen.







lørdag den 20. oktober 2012

Iris året rundt DEL 3


Det har været noget tid siden jeg sidst har skrevet her på bloggen, og specielt forsættelsen af Iris året rundt, det må jeg så forsøge at råde bod på.
I de 2 tidligere dele har jeg omtalt iris med løg eller knold, de tidligst blomstrende arter af iris, og som begge hører til iris uden skæg, denne gang bevæger vi os ind i gruppen af skægiris.

For nemheds skyld vil jeg fremover  benytte de engelske/internationale forkortelser indenfor de forskellige grupper af skægiris, og de er :
MDB: Miniature Dwarf Bearded de helt små arter samt hybrider, det er bl.a dem jeg viser denne gang.
SDB: Standard Dwarf Bearded de lidt større , iris på ca 20-30cm
IB: Intermediate Bearded mellemhøje iris ca 40-70cm
BB: Border Bearded Det vi kender som alm gammeldags skægiris , knapt så store som TB samt en anelse tidligere blomstring.
TB: Tall Bearded de høje iris, kan ofte blive over 1 mtr med store blomster.
MTB: Miniature Tall Bearded som TB men blomsterne er små.



De første skægiris som blomstrer tidligt om foråret , er stort set alle sammen små arter, primært fra syd og Østeuropa.
Her er det f.eks iris pumila var.Kaukasus, lille lav iris ca 10-15 cm samt små blomster, findes i flere farvevarianter, fælles for disse iris er de ynder et solrigt voksested, helst fri for andre planter der vokser over dem, igen -som med reticulata og junoiris- er et stenbed til disse typer at foretrække.
Rhizomerne plantes som andre skægiris, dvs halvt dækket af jord, gerne iblandet noget groft sand.
En af mine egne krydsninger som blomstrede første gang i år.Disse små iris egner sig fortrinligt til mindre haver eller specielle steder i haven hvor de kan nydes om foråret sammen med evt div løgplanter.Der findes en del hybrider hos iris planteskoler på nettet.

I gruppen af MDB findes ca 18-20 arter hvoraf denne er en af dem-iris lutescens hjemmehørende i sydeuropa, den er ganske nem og vil trives fint i danske haver, og findes i mange farve- varianter. 
En anden art er denne iris reichenbachii, som typisk er gul men findes i forsk.varianter alt afhængig hvor den kommer fra, den er nem og deler sig hurtigt

En lidt mere speciel art, iris attica kan dyrkes et veldrænet voksested i haven, denne iris er ca 8-10 cm høj, og blomsten er 3-5cm i omkreds, en lille detalje ved disse arter er at næsten alle blomster har meget "foldet"  blomst som man kan se på dette billed.
En anden detalje ved de små iris er bladformen , som ses helt klassisk her: det er iris lutescens ssp violacea, denne iris vokser her i Spanien, dog har jeg kun set den et sted her ved vores landsby, og blomstringen er minimal trods masser af planter.

SDB "Ruby Erubtion"
Et par hybrider her til sidst, de er nemme og deler sig ret hurtigt i løbet af nogle år, kravet til voksested er som for andre iris, sol og fri for overgroning af andre planter.
SDB "Cute Or What"
SDB "Ringer"
Igen en af mine egne kryds, en ganske lille sag- ca 8 cm høj
Eget kryds, jeg kan godt li den kontrast i farverne!
Frøene kan blomstre allerede året efter de spirer, men typisk varer det 2 år.
Dette kryds fremstår med en næsten fløjsagtig overflade.
Disse iris har blomstring i april -maj, alt afhængig af vejret!