søndag den 20. oktober 2013

Mere arbejde!!

Oktober viser sig fra sin bedste side med sommerlige temperaturer, 20-25C og stadig masser af sol,vi mangler selvfølgelig en masse vand til planterne ,men mon ikke det kommer i november som sædvanligt.
Lige nu er der stadig en masse iris som skal deles og plantes om,jeg når langt fra alle dem som trænger ,men håber at få 1000 mere plantet om inden det bliver for koldt.

Vi har fået ca 20 kg løg i denne uge som skal enten plantes nu,  eller sælges ved Vinfestivalen som afholdes her i El Vilosell d 27 oktober,der kommer 7-8 vinproducenter fra området her ,og der vil blive ca 25 forskellige boder med diverse salg af hjemmelavede ting; skinker,honning,træarbejder,kunst mm  vi har også en stand hvor vi sælger iris-rhizomer samt løg,og jeg håber vi får solgt en del løg ,fordi vi har allerede 2000 forsk. tulipaner og narcisser på marken ,ved ikke lige hvor jeg skal finde plads til de sidste her  ,men de må stå mellem irisplanterne!!

onsdag den 9. oktober 2013

De små tulipaner.

Der er ikke noget som masser af tulipaner  om foråret,mine favoritter er absolut de små botaniske  arter samt div. hybrider fra arterne som heldigvis de senere år er kommet  på markedet i større antal,og det er nu de skal lægges i jorden !!
Her er et lille udvalg,måske er der enkelte fotos som jeg har vist før,men tager dem med for helhedens skyld!!
Tulipa montana gul variant.
Det er ikke en af de første men blomstrer midt i sæsonen,fin lille rund blomst på 25 cm stængel.
Tulipa cretica
Er blandt de tidlige til at blomstre,er lidt kræsen hvad angår dræn i jorden så masser af groft grus blandet i jorden hvis den skal dyrkes på friland i DK.
Tulipa polychroma
Blomstrer fint og længe med masser af skud fra hvert enkelt løg!!
tulipa schrenkii let genkendelig med den gule kant.

Tulipa neustruevae er blandt de første til at blomstre.

Tulipa pulchella

Tulipa clusiana hybrid findes i mange farvenuancer og kommer igen hvert år,højden kan varierer alt efter sort.
Tulipa humilis 'Alba Coerulea Oculata' vækker altid begejstring med det violet/mørke center.
Tulipa wilsoniana  mere rød intens farve findes næsten ikke i tulipaner,og blomstringstiden er lang.
Ikke kun blomsten er atraktiv,bladenes form og farve er super!
Tulipa aucheriana stammer fra Mellemøsten ,specielt  Iran hvor den findes mange steder i bjergene,fin lille blomst som sjældent bliver mere en 5-7cm høj
Tulipa hageri x linifolia "Little Beauty" hører til blandt de nemme af de små arter.


Tulipa kolpakowskiana ,her i Spanien beholder den sin naturlige lave form.
Tulipa iliensis køn udvendig som indvendig.
Tulipa orphanidea flava ,også denne har en fin yderside,samtidig nem i haven ,bliver op  til 30-40cm.











mandag den 7. oktober 2013

Plantetur-blogbesøg og lidt andet.


Vi er kommet til oktober og jeg kan se det er rigtig lang tid siden jeg sidst har skrevet her!! så derfor en lille update.
Vi havde i september besøg af Ole , hvor vi var på en plantetur til Pyrenæerne for at samle lidt frø og planter.
Her en af de planter  som stadig blomstrede ,en flot digitalis på samme eng vi besøgte i maj måned.

Skråningerne fyldt med diverse afblomstrede planter ,bl.a gentiana lutea i rå mængder.
Frøstand af gentiana lutea.
Først på sommeren var der i området massive oversvømmelser med store skader på veje og broer,og ikke mindst landskabet langs floderne,flere steder var kæmpesten revet med af vandet,træer lå overalt,det landskab vi så i foråret var flere steder næsten ikke til at kende.
Det fantastiske ved at køre rundt i Pyrenæerne er at landskabet hele tiden er forskelligt alt afhængigt i hvilken højde man befinder sig i,som her hvor klipperne er mørk/rustrøde.
Denne gule blomst stod virkelig frem med den røde jord i baggrunden.



 Nogle fine læbeblomster som dækkede meget af engen.

Vi var i maj måned et sted med rigtig mange martagon liljer,og fandt også stedet her i september ,men til vores rædsel så vi at stort set alle løg var spist af vildsvin,i løbet af sommeren,på dette sted fandt vi 2-3 planter,men senere længere oppe i skoven var der rigtig mange stængler med frøkapsler,det bliver spændende at se hvad de kan blive til.



I forrige uge havde vi besøg af Pia fra  Havehuset , sammen med sin mand Anders og Jeanette samt Niels, de var 10 dage i Barcelona og fandt på at lægge vejen forbi vores mark,det blev til en hyggelig dag med snak om alt muligt!og der kom da også lidt iris med tilbage til DK :)
Jeg fik i fredags en pakke fra USA -Aitken Iris med 18 forskellige spuriairis samt lidt sibiricairis  ,der alle straks blev plantet,de var fint pakket med fugtigt gele og i god kvalitet.Så nu har jeg lidt nyt materiale til krydsninger,der vil dog nok ikke være så mange i blomst til næste år,da spuria oftest springer det første år over efter plantning.
Moonlit Masquerade
Der er ikke så meget i blomst på m,arken lige nu ,men denne genblomstrende hemerocallis kan vi dog glæde os over.
De første frø fra sommerens krydsninger af TB iris  er begyndt at spire i de forskellige potter,og med lidt held er der blomst i 2015.