onsdag den 29. august 2018

Iris squalens

Vil lige vise de varianter jeg har af iris squalens, de blomstrer midt/sidst på sæsonen for alm skægiris.


De tre ovenstående fotos viser de varianter der lige pt gror på vores mark.
Iris x squalens er en naturhybrid  ,som sandsynligvis stammer fra iris variegata krydset med pallida og tilbage, en hybrid som er opstået gennem tiden, og har bredt sig primært i det sydøstlige Europa, man finder den også under navne som :iris sambucina-I.lurida- I tardiflora.

Jeg har i år forsøgt at krydse noget forskelligt ind på disse iris og har enkelte frø, det vil så blive spændende om det bliver til noget godt !

lørdag den 25. august 2018

Fritillaria Pyrenaica

I år var vi en del gange i Pyrenæerne bl.a i maj og juni, fotos denne gang er fra 7-8 juni taget få km efter grænseovergangen mellem Spanien og Frankrig ved Portalet, her er vi i ca 1600mtrs højde hvor vi så en skråning fyldt med disse flotte fritillaria.

Undertegnede i flotte omgivelser her blandt tusindvis af F.pyrenaica, til trods for de ser ens ud ,er der nogle som stikker ud blandt de mange..


Der var ikke mange ,men enkelte gule varianter af pyrenaica, både på denne skråning og et par steder til.

Her en der ligner meget F.lusitanica i farven, de er også nært beslægtet ,men vidt forskellige vækstkrav.
Denne må betegnes som være "klassisk" udgave.


En mellemting af gult og brun, flot stor blomst

Her ses lidt af de variationer som findes på denne skråning, vi så ingen med to eller flere blomster på stænglen ,det kan man sagtens finde hos fritillaria lusitanica.

Fritillaria så langt øjet rækker ….næsten

Cristina blandt de mange fritillaria, og som man kan se i baggrunden forsætter de brune klokker!
Ved blomstringstiden er jorden meget fugtig både efter smeltet sne samt daglig regn,og der er lige præcis de forhold fritillaria pyrenaica elsker.

Her tre brune varianter som ligger tæt på hinanden men dog forskellige.





onsdag den 22. august 2018

Iris lutescens 2018

I lighed med sidste år , tog vi nogle dage, sidst i marts, til Sydfrankrig, området omkring Montpellier for at finde iris lutescens ,blomstringen var lidt senere i år, derfor var enkelte steder kun med blade og stængler med knopper, men så fik vi set nogen af de tidlige iris lutescens.

Et område som virkelig er fyldt med iris lutescens er Sant Jean-de Vedas, lige syd for Montpellier, sidste år så vi kun sporadisk blomstring ,men denne gang betydelig flere planter i blomst, overalt vokser denne iris, og de fleste farver er repræsenteret her.

En fin variant som der ikke var så mange af.
Foto herover er fra området vest for Fitou, vi besøgte samme område sidste år ,foruden iris er der en masse andre planter på dette sted.

Gul er en af standardfarverne hos iris lutescens ,her en god mørkgul variant


Et område på ca  25-30000m2 ,hvor der står iris lutescens som på foto, ikke alle planter er i blomst men masser af blade!!
De fine lyse nuancer er altid attraktive.



Her en variant med flot form på blomst.




Her vest for Girona, vi var heldige i år at de fleste varianter var i blomst, denne skråning vender mod øst og derfor mere fugtig ,det betyder at disse iris lutescens er noget højere end normalen.
Denne så vi ikke så mange af, der findes et utal af blå nuancer blandt iris lutescens.



Et stykke nord for Montpellier, en flot gruppe af lutescens ,nærmest pumila agtig i størrelse

tirsdag den 14. august 2018

Iris ferdowsii

Iris ferdowsii er navnet på denne skønne iris, en iris art tilhørende aril-gruppen ,den er nylig opdaget i Iran- og blev registreret sidste år som ny art, jeg har lånt foto af Sajad Alipour, som også har oplyst mig om udbredelse og vækstforhold for denne iris.

Iris ferdowsii starter dens vækst i marts måned, 2-4 blade fra et relativt lille rhizom ,aril rhizomer er ikke helt som alm skægiris, aril er mere runde i formen og noget mindre.

Højden er  5-15 cm og blomstringen finder som regel sted først i maj måned, og frøene er klar til at blive høstet i begyndelse af juli.

Razavi Khorasan provinsen i det  nordøstlige Iran  ,finder man denne iris i bjergene  oppe i ca 1600 mtrs højde, det er relativ varmt i blomstringstiden 30-35 C, en blomst pr stængel i sjældne tilfælde to, hvilket er meget normalt for aril iris.

Lad os håbe der kommer noget frø på markedet så denne iris vil blive spredt rundt omkring, der er sikkert flere små arter der venter på at blive opdaget i områder som eks. Iran.

mandag den 13. august 2018

De lidt mere specielle iris på vores mark.


Iris galatica

Juno iris galatica , en af de tidlige iris i blomst i starten af marts , som ses på foto er den ikke særlig høj, men blomsten holder rimelig længe og var heldig den satte frø.

Iris "Dardanus" en gammel hybrid som godt kan tage et par år før den kommer i gang.




Iris sari
En variant af iris sari, meget fin aril iris, en blomst pr stængel, der skulle gerne komme nogle andre farvevarianter til næste år.


Iris stolonifera findes i flere udgaver, denne noget anderledes i de fleste andre!


Denne hybrid "Safron Charm" skuffer aldrig og farverne er pang!!

"Turkish Topaz" ,endnu en af de trofaste arilhybrider ,der under gunstige forhold kan genblomstre.


Jeg har taget nogle relativ nye reticulata iris med i denne omgang, ikke at de er sjældne ,fordi de kan købes flere steder på nettet, men de repræsenterer de nye farver indenfor disse små løgiris, herover er det den store "Sea Breeze" plante og blomster noget større end de fleste andre reticulata.
En flot lys variant som hedder "Eyecatcher" jeg fik en del frø på både "Sea Breeze" og "Eyecatcher" i år.

"Polar Ice" lidt senere i blomst end de andre.

"Sunshine" en flot gul farve, og betydelig nemmere end f.eks iris danfordiae som man ellers kender.
Til sidst  frøplante fra et kryds : iris variegata "alba" x iris pallida, jeg har fået denne samt lidt andet godt fra den botaniske have i Pruhonice.
Den satte lidt frø med pollen fra iris squalens, men om det bliver til noget vil tiden vise..