søndag den 8. september 2013

Spuriairis

Det er rigtig lang tid siden jeg sidst var aktiv her på bloggen,tiden løber og der er hele tiden noget som skal gøres, jeg beundrer dem som både har arbejde,tid til at blogge hver dag ,samt passe have!!
I sidste uge blev  jeg færdig med at så frø fra spuriairis,det er blevet til en del kapsler i år,jeg har krydset stort set alt hvad som kunne krydses og håber der vil komme nogle fine hybrider i løbet af 3-4 år.

Så derfor vil jeg denne gang vil jeg vise lidt spuriairis samt fortælle lidt om hvordan de dyrkes,det er en iristype som desværre ikke har den store udbredelse i Danmark.


"Madam Lynn"
En meget flot variant med klassiske blå/gule nuancer som man finder i rigtig mange hybrider ,her er kronbladene mere "krøllet" end man normalt ser  i de fleste hybrider.

I slutningen af blomstringsæsonen for de høje skægiris, starter de forskellige spuriairis,der som andre iristyper også har tidlige og sene varianter,så sæsonen for iris derved forlænges, i Danmark vil blomstringen for spuriairis typisk være i juli måned.

"Barbaras Kiss"
Her er den blandt de første til at blomstre,superfin variant med den violet/pink kant .

Iris spuria 
Frøplante fra diverse frølister gennem årene ,en meget udbredt spuria som vokser i det meste af mellem/syd Europa,til det sydlige Sverige,findes også vildt i DK,hvor den kaldes var. Danica,men der er ikke den synlige forskel andet end de danske frø ser ud til at være mørkere end gennemsnits iris spuria.
Denne spuria bliver nemt 1 mtr høj og gør sig godt i et blandet bed hvor løvet vil være grønt det meste af sommeren.
Iris spuria var.  musulmanica
Ligner meget den alm blå spuria men mere grå i farven og blomsten en anelse anderledes ,samtidig visner denne variant lidt mere efter blomstring end den blå spuria.

Iris spuria halophilla.
En af de lidt mindre arter med små blomster,den gør ikke meget væsen af sig ,men er ganske fin,her i varmen visner den totalt væk om sommeren ,i DK vil man opleve delvis løv gennem sommeren.

Iris spuria orientalis var. "Shelford Giant"
En udvalgt variant fra arten ,men typisk klassisk spuria som er blevet brugt en del i de tidlige hybrider, er nem og deler sig hurtigt,den forbliver rimelig grøn gennem hele sommeren ,højden er ca 1mtr.

 Spuria iris frøplante
Blomstring 2 år efter såning, ligner meget den klassiske spuria men er større i blomsten.

"Belissinado"
En spuria med lidt mindre blomster,mere klassisk i fremtoning men meget flot tegning på blomsten,jeg har krydset meget med denne variant for at frembringe mere "åring" i mine frøplanter,desværre er den ikke særlig god til at sætte frø som mor,tror det blev til 7 frø i 4 kapsler,normalen for en spuria-kapsel med frø er ca 50stk.
 
"Belissinado"
Hybrid fra 1988 frembragt af Corlew der har lavet mange spuriahybrider.
"Red Oak"
Hører til blandt de tidlige spuria,en ældre hybrid ,men her er man kommet væk fra de blå-gule nuancer ,der har præget mange hybrider gennem de sidste 30 år.

Iris spuria "Medalion"
Vel nok den højeste af de spuria vi har på marken med 1,25 mtr,de kan blive lidt højere,utrolig stabil selv i stærk blæst,hvor mange alm skægiris bukker under,en flot plante med fint løv,vil gøre sig godt midt i et staudebed.

"Medalion"
Ser lidt lysere ud pga blomsten har været åbent nogle dage.


Nogle rhizomer  lige modtaget fra en forhandler ,hvor man tydelig ser det "gamle" rhizom med de nye skud klar til at vokse til gennem det næste halve år, afstanden fra rhizom op til det grønne på bladene antyder at de skal plantes ca 5-8 cm dybt.
Typisk er tilvæksten 2-4 nye skud pr år,der findes meget vækstkraftige hybrider som eks "Betty Cooper" der sætter flere nye skud og vokser meget hurtigt hvert år,hvilket oftest afspejles i prisen,når man  køber  planter.
Spuriairis har 2 vækstsæsoner-forår og efterår,bedste tidspunkt at nyplante spuria er om efteråret,hvor mængden af naturlig  væde som regel er størst ,de fleste forhandlere sælger da også kun spuria om efteråret .
Her er det et forårsfoto,men mine spuria får gødning 2 gange/forår-efterår) i form af hestemøg som fordeles oven på jorden i et tilpas lag så planten derved modtager god næring mens den vokser,ligeledes holdes jorden også fugtig hvilket er vigtigt i de 2 vækstperioder,jeg supplerer med kunstgødning 1-2 gange i begge vækstperioder,bruger man udelukkende kunstgødning skal der gødes ca hver 3 uge.
God kompostjord blandet med kunstgødning fungerer også fint,kunstgødningen skal dog være en blanding som har højt indhold af super-phosfat ,alm standardgødning duer ikke .
Man kan være tilbøjelig til at plante dem for tæt i starten ,men en afstand på 70-100cm mellem hver plante er ikke for meget da de i løbet af en 5års periode vil brede sig rimeligt hurtigt,allerede i andet år efter plantning vil man kunne se hvorfor afstanden er vigtig ved nyplantning.
"Steely Eyes"
Spuria skal plantes i fuld sol hvis man vil ha dem i sin have i Danmark ,jorden skal helst være veldrænet,dog ikke groft sand,rhizomerne vil helst ha god kontakt med jord,som optimalt skal være neutral eller kalkholdig.
Selvom de tåler rigtig meget vand ,vil de typer som har sommerhvile helst være til den tørre side,temperaturen spiller også ind på spurias hvileperiode,eks her i Spanien hvor det er varmt i juli-august visner de stort set ned,men i DK vil de forsat være delvis grønne gennem sommeren.
"Betty Cooper"
En meget stabil spuriairis der vil gro fint de fleste steder og brede sig villigt,en helt klassisk farve.
Ret hurtigt efter blomsten forsvinder begynder frøkapslen at vokse, her hos spuriairis er kapslen anderledes end hos skægiris,mere hård i strukturen.
Spuriairis vil helt sikkert vokse i et større antal på vores mark i kommende år,da frøhøsten var rimelig stor,godt 2000 frø er det blevet til her i 2013.
 
Her de næsten tørre frø klar til at blive sået,det her er en typisk mængde frø i en god kapsel,som man kan se er naturen ret forunderlig,hvert enkelt frø er "pakket" ind i en tynd fin hinde,som næsten ligner cellofan,yderst til højre er det frøene uden hinde.
Modtager man eks frø fra div frølister er det ofte frø som har været opbevaret gennem længere tid ,og derfor anbefales det at blødgøre dem i en 3-5 dage inden de sås ud.
Frø af spuriairis vil typisk spire om foråret efter en varme/kulde periode,nogen gange hvis frøene er friske følger de den naturlige vækstcyklus og vil derfor spire i efteråret uden kuldeperioden.

"Airy Fancy"
Fra naturens side er farverne gul-hvid-blå samt rødorange de farver som findes oftest i spuria ,hvilket også vil kunne ses på de hybrider som i dag er tilgængelige på markedet,farvespektret er ikke særligt bredt og krydsningsarbejdet med spuriairis er yderst begrænset i forhold til alm skægiris ,som hvert år kommer med nye  i tusindvis,der kan til sammenligning kun fremvises lidt under 1000 registreret spuria totalt,følger man med via AIS -American Iris Society -er det ganske beskedent med nye hybrider af spuria ,der er dog i de seneste år dukket lidt mørkere farver med bl.a grønlige nuancer som kan blive ret spændende at bruge i krydsningsarbejdet.

"Salmon Sunset"

"Caroles Choice"
God farve samt "tegning" på blomsten,vil blive brugt meget til krydsninger.

"Falcons Brother"

"Falcons Brother " med flere blomster åbne samtidig giver en imponerende effekt,det er ikke alle hybrider som vil blomstre på denne måde,men af de spuria som gror på marken, er denne absolut den mest blomsterdygtige!
"Remembering Vic"

"Kiss of Caramel"
                                                                          
  "Mahogany Lord"
Den af vores spuria som har givet flest frø.

"Honey Mocha Lotta"
Her på marken er det den spuria hvor blomsten er størst,i dejlig varm tone som der findes en del af blandt spuriairis.
"Missouri Rainbows"
"Copper Trident"
En typisk farve i spuriairis,der findes en del gule/orange sorter og denne er blandt de bedre.
 "Tamilii"

"Zamboanga"
"Madam Lynn" 
Samme som den første jeg viste blot her set fra siden,en meget fin hybrid.
Man skal ikke forvente at spuria vil blomstre det første år efter plantning ,de vil ofte bruge det første vækstår til etablering af rodnet,og nye side skud.



"Iris graminea"
En lille spuriaart som er rimelig nem,vokser fint i flimreskygge,meget udbredt i det meste af Europa,i DK kender man den som "Blommeiris" da blomsten har en sødlig duft der minder om blommer!!

Iris lactea.
Jeg har taget lactea med her under spuria da den i vækst og udsende minder meget om spuria ,løvet er grønt gennem det meste af året fra forår til første frost,løvet vokser til en højde af ca 60cm efter blomstring,højden på blomsterstænglen er mellem 10-40 cm,afhængig hvor den kommer fra ,iris lactea vokser så hæjt som 3500mtr i det sydøstlige Rusland -Kina-og området omkring der.
Rimelig nem fra frø,der vil gå ca 2-3 år efter spiring før første blomst.


18 kommentarer:

  1. Yan bonsoir
    merci encore pour tes lignes et tes explications
    ces fleurs sont toutes si belles impossible de choisir
    non je ne le peux pas
    tu dois en avoir du travail car ce n'est pas simple d'en planté encore et encore
    quel travail
    alors si tu n'es pas là ce n'est pas important
    comment faire pour rester sur les blogs toute une journée
    j'adore tes couleurs et toutes ces formes aussi
    merci et bonne soirée

    SvarSlet
    Svar
    1. Bonjour
      Thanks for your comments,and as always I am happy you like the flowers and pictures:)
      Sure its not easy to do all you want,but hopefully when autumn comes there will be more time for blog and pictures:)

      Slet
  2. Hei Jan

    Så mange flotte iris du viser! I. graminea har jeg her og den klarer seg fint. Jeg har noen bulbiller av liljen 'Ove' hvis du vil ha. Hvis du søker etter den i bloggen min finner du mange bilder av den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja mange tak det vil være dejligt med lidt bulbiller fra den.
      Graminea er meget nem og vil næsten gro alle steder,i DK havde jeg rigtig mange,her er der lidt for tørt så det bliver kun til en lille klump.
      Ha en god dag.

      Slet
  3. Hej Jan,
    Smukke Iris. Jeg taber helt pusten over alle de skønheder.
    Hvis jeg kunne havde jeg et bed med alle de blå. Jeg må nøjes med et par enkle her i haven.
    Der er ikke plads til alt. Men skønt at se med hos dig. Jeg kan heller ikke nå at blogge så ofte men læser
    gerne hos alle dem jeg kan nå en ledig stund.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej
      Nej det kan nogen gange være småt med plads til alt det man gerne vil dyrke i sin have:)så er det vel udmærket med alle de blogge hvor man kan plukke sine favoritter:)
      Ha en god aften.

      Slet
  4. Hej, bare vi havde en bil i Barcelona den 20. Sep hvor vi besøger byen i 10 dage. Kunne man tage et tog til jeres sted? Må man have planter med hjem i kufferten i flyet etc etc.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej
      Godt tidspunkt at være i Barcelona, temp. er mere rimelig og det værste rush af turister er væk:)
      Man må tage alle de planter med du har lyst i din bagage,som er indtjekket ( ikke håndbagage), der er et tog fra Barcelona mod Leida,som stopper i Vinaxia,der ligger ganske tæt på os,hvis du vil kan jeg sende togtiderne til dig??
      Ha en god dag!!

      Slet
  5. Hej Jan

    Superflotte Iris du viser!

    Jeg har endnu kun 2 spuriaIris - men har en del i ordre - tror også det er en iris som har fremtiden foran sig - der er et stort potentiale, og der er som du nævner ikke mange der laver nye hybridder - og slet ikke når man sammenligner med germanicagruppen.

    Der er heller ikke så mange der sælger dem - og de får ok priser for dem de har!

    Men du havde jo ingen i din salgsoversigt?

    Ha en dejlig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Tusind tak:)
      Håber du får nogle fine spuria,hvad har du bestilt?
      Det er en supergod iris til staudebedet,og som du nævner er prisen nogen steder rimelig høj,bl.a Woottens i UK
      http://www.woottensplants.com/choices.asp?F1=dplantlistq.FullName&sv1=spuria&F2=&sv3=
      har et ok udvalg,nogle er dyre andre ligger lidt i midten rent prismæssigt,men der er flere andre steder på mettet hvor man kan finde enkelte hybrider.
      Vi har "Betty Cooper" til salg,tror stadig der er nogle rhizomer tilbage!!
      Jeg håber at kunne tilbyde et lille udvalg i løbet af 5 års tid, i år har jeg bestilt en del nye hybrider fra USA med henblik på krydsninger og frø.
      Ha en god aften.

      Slet
    2. Hej igen Jan

      Har bestilt:
      Bellisinado, Ice Glow, Jubilant Spirit, Vintage Year, Zulu Chief og ellers en masse andre iris hos "Happy garden" i Belgien - men jeg har intet fået fra ham endnu andet end en automatisk ordrebekræftelse. Siden er på flamsk og noget svær at gå til.

      Noget af et paradox at man skal til USA for at finde den store udvikling inden for denne europæiske iris!

      Ha en dejlig dag!

      Slet
    3. Hej Karsten
      Det er nogle fine spuria du har bestilt jeg har ikke set hans side ,men vil da lige tjekke den ud:)men spuria sendes normalt først ud i slutningen af september,og på det tidspunkt kan man også plante TB iris,selv i DK.
      Ja USA er landet for spuria,heldigvis har vi endnu ikke fået de tårnhøje gebyrer på import ,men det kommer nok en dag,mine spuria vil blive sendt fra USA omkring 1 oktober.
      Ha en fin dag

      Slet
  6. Jeg glæder mig til at se om de spuriairis, som jeg har købt hos dig, vil trives hos mig i sommerhushaven. Det er jo en udfordring for mig med jordbundsforholdene - men jeg vil stædigt forsøge mig med dem, så jeg kan udvide irissæsonen fra juni og ind i juli.
    Inspirerende og fristende med alle de varianter du viser i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit de spuria du har fået er ikke så sarte som en del af de nyere hybrider,faktisk kan den blå spuria du har fået ,tåle rigtig meget vand,er helt sikker på du vil få glæde af dem på læmgere sigt,de er tillige ret fantastiske i vaser!!
      Jeg håber vi i fremtiden (5-7år) vil kunne tilbyde et lille udvalg af spuria,det var ihvertfald drømmen:)

      Slet
  7. Flotte iris allesammen, der er flere som frister :) Var det Spuria iris vi fik af dig sidste år??
    Det overrasker mig meget, det du skriver om gødning. Jeg synes jeg har læst, at det ikke er nødvendigt at gøde dem med andet end benmel, er det forkert???

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Nej det var det ikke,du fik nogle andre,jeg har lige pt ikke mange overskuds spuriairis andet end "Betty Cooper".
      Benmel er vist til alm iris,selvom jeg nok vil bruge en 20-20-20 gødning istedet,spuria er meget grådige og vil gro bedst med enten rigtig god kompostjord el.som omtalt hestemøg/gødning,spuria rhizomerne er ca 5-8 cm i jorden og derfor ikke i direkte kontakt med gødningen,man kan dog også lave sin egen blanding med kunstgødning og brændenællevand som har stået min 1 uge,det er også godt!!

      Slet
  8. Nu er jeg nødt til at spørge igen, iris germanica og de iris, vi har købt hos dig, skal de have gødning og helst 20-20-20. Jeg har som sagt aldrig givet dem andet end benmel og har helt sprunget over i år. Er det for sent nu at gøde??? Jeg har brændenældevand stående.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det er alle germanica:)
      Hvis du har god erfaring med benmel kan du bruge det,jeg har aldrig brugt det,nej du kan godt gøde nu da de iris som er nyplantet vil vokse en del inden frosten,og skal du gøde i foråret er det når de begynder at sætte nye blade.
      Gødningens styrke er knap så vigtig blot at superphosfat indholdet er højt, det samme bruges til alle knoldplanter,men mht gødning af germanica tror jeg ikke jeres jord trænger iflg de fotos jeg kan se på nettet:)ja selv her i vores fattige jord er det ikke altid der kommer gødning på og de gror fint aligevel,dog undtaget spuriairis som mit indslag var om,de skal ha en ordentlig tur!!
      Ha en fin dag

      Slet