lørdag den 20. oktober 2012

Iris året rundt DEL 3


Det har været noget tid siden jeg sidst har skrevet her på bloggen, og specielt forsættelsen af Iris året rundt, det må jeg så forsøge at råde bod på.
I de 2 tidligere dele har jeg omtalt iris med løg eller knold, de tidligst blomstrende arter af iris, og som begge hører til iris uden skæg, denne gang bevæger vi os ind i gruppen af skægiris.

For nemheds skyld vil jeg fremover  benytte de engelske/internationale forkortelser indenfor de forskellige grupper af skægiris, og de er :
MDB: Miniature Dwarf Bearded de helt små arter samt hybrider, det er bl.a dem jeg viser denne gang.
SDB: Standard Dwarf Bearded de lidt større , iris på ca 20-30cm
IB: Intermediate Bearded mellemhøje iris ca 40-70cm
BB: Border Bearded Det vi kender som alm gammeldags skægiris , knapt så store som TB samt en anelse tidligere blomstring.
TB: Tall Bearded de høje iris, kan ofte blive over 1 mtr med store blomster.
MTB: Miniature Tall Bearded som TB men blomsterne er små.



De første skægiris som blomstrer tidligt om foråret , er stort set alle sammen små arter, primært fra syd og Østeuropa.
Her er det f.eks iris pumila var.Kaukasus, lille lav iris ca 10-15 cm samt små blomster, findes i flere farvevarianter, fælles for disse iris er de ynder et solrigt voksested, helst fri for andre planter der vokser over dem, igen -som med reticulata og junoiris- er et stenbed til disse typer at foretrække.
Rhizomerne plantes som andre skægiris, dvs halvt dækket af jord, gerne iblandet noget groft sand.
En af mine egne krydsninger som blomstrede første gang i år.Disse små iris egner sig fortrinligt til mindre haver eller specielle steder i haven hvor de kan nydes om foråret sammen med evt div løgplanter.Der findes en del hybrider hos iris planteskoler på nettet.

I gruppen af MDB findes ca 18-20 arter hvoraf denne er en af dem-iris lutescens hjemmehørende i sydeuropa, den er ganske nem og vil trives fint i danske haver, og findes i mange farve- varianter. 
En anden art er denne iris reichenbachii, som typisk er gul men findes i forsk.varianter alt afhængig hvor den kommer fra, den er nem og deler sig hurtigt

En lidt mere speciel art, iris attica kan dyrkes et veldrænet voksested i haven, denne iris er ca 8-10 cm høj, og blomsten er 3-5cm i omkreds, en lille detalje ved disse arter er at næsten alle blomster har meget "foldet"  blomst som man kan se på dette billed.
En anden detalje ved de små iris er bladformen , som ses helt klassisk her: det er iris lutescens ssp violacea, denne iris vokser her i Spanien, dog har jeg kun set den et sted her ved vores landsby, og blomstringen er minimal trods masser af planter.

SDB "Ruby Erubtion"
Et par hybrider her til sidst, de er nemme og deler sig ret hurtigt i løbet af nogle år, kravet til voksested er som for andre iris, sol og fri for overgroning af andre planter.
SDB "Cute Or What"
SDB "Ringer"
Igen en af mine egne kryds, en ganske lille sag- ca 8 cm høj
Eget kryds, jeg kan godt li den kontrast i farverne!
Frøene kan blomstre allerede året efter de spirer, men typisk varer det 2 år.
Dette kryds fremstår med en næsten fløjsagtig overflade.
Disse iris har blomstring i april -maj, alt afhængig af vejret!



10 kommentarer:

  1. Nydelige iris som du viser! Den 'Cute or Not' var virkelig flott. Den du viser nederst har jeg også i hagen. Jeg fikk den av en dame og hun sa den het 'Bruno', men jeg vet ikke om det stemmer. Din egen krysning var også meget pen! Ha en god aften :-)

    SvarSlet
  2. Tak, ja der er mange flotte iris af de mindre typer, ved ikke med Bruno? de 3 sidste iris , er alle egne kryds.
    Ha en dejlig aften samt weekend

    SvarSlet
  3. Endnu et spændende indlæg om iris. De er skønne allesammen, ikke mindst dine egen krydsninger. Mine høje skægiris bl.a. den der lige har blomstret dufter skønt, gør dem du nævner her også det?
    Hov melder mig lige som fast læser, jeg havde ikke set før, at man kunne melde sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tak skal du ha :)Ja de fleste iris dufter , mere eller mindre, nogle af de små dufter stærkt af blomme, jeg vil skrive mere om det senere....

      Slet
  4. Hej Jan
    Fin oversigt - Og spændende at se dine egne kryds- er ellers ikke meget for gul - men med den oliven tone og åretegningerne + de blålige pollen, så kan jeg godt forstå at det er en favorit

    SvarSlet
    Svar
    1. ja tak , der er mange fine hybrider , det er altid spændende at lave sine egne hybrider som du sikkert kender fra liljerne :)

      Slet
  5. Jeg er på arbejdsrejse til Sverige et par dage og glad var jeg, da jeg så at der var iris-nyt fra dig.
    Hvis jeg får flere iris med rhizomer, så kan jeg lige forstille mig at det kan blive nødvendigt at flytte dem til bedkanten med jævne mellemrum, da mine bede har det med at blive udvidet gang på gang.
    Jeg kan nu se at grunden til at jeg har fået skægiris "galt i halsen" nok er, at jeg kun har forbundet dem med TB varianterne. De er bare for voluminøse for min smag - men disse små fine iris du viser her, dem kan jeg jo godt være med på til min have.
    Det er så fint med din gennemgang af iris, så jeg får udvidet horisonten!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit
      Er det koldt i Sverige nu? jeg er ret sikker på at du vil kunne finde nogle både mindre og større iris som kan passe fint med dit sortiment af planter, bl.a af de mellemhøje iris (IB), men helt sikkert en del SDB også, du må kaste dig ud i nye typer af iris :)

      Slet
  6. cool multicolor iris flowers!
    I love that assorty!

    xoxo, Juliana | PJ’ Happies :) | PJ’ Ecoproject

    SvarSlet
    Svar
    1. Thanks , well iris is the rainbow flower, so there are many nice colours, happy you like them :)

      Slet